søndag den 8. april 2018

Syaften den 26-3-2018


Så har vi haft syaften igen. Denne gang underviste Hedvig i navneskilte, som vist senere. Men først Show and tell. Det er første gang jeg har oplevet, at der kun er en, der har noget med og vise. Jeg vil endnu en gang opfordre alle til, at tage det med, de har fået færdigt. Jeg har hørt mange undskyldninger, som " mit er ikke syet så pænt" og "mit er ikke så flot, som de andres". MEN jeg siger, at alles ting er flotte. Og nej, vi har ikke alle samme smag, og det ville da også være så kedeligt, men denne side er lavet for, at give andre inspiration og forhåbentlig nye lyst til at sy patchwork. Så kære medlemmer, kom nu ud af busken og vær med til at give andre inspiration og glæde. Dette var lige et lille hjertesuk, men nu til sagen.

Lissy har været i gang med at sy påskeæg. Er de ikke søde. På hvert enkelt er der broderet forskellige motiver. Prøv lige, at se hyacinterne. Så bliver man da øvet i at lave franske knuder, ikke. Og ja, her kan man øve sig i forskellige broderi-teknikker og så har man nogle søde æg til nogle gren i en vase eller på en troldegren.


Ja og så til navneskiltene. Hedvig underviste, som sagt i at sy dem. Her kan I se mit navneskilt. Jeg kunne bruge det, som broche, men jeg har valgt, at sætte en clips i. Det vil sige, at jeg mangler og sætte en snor i, da jeg vil hænge mit navneskilt om halsen.


Så det bliver spændende, at se alle de andre næste syaften.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar