fredag den 13. marts 2020

OBS! OBS! OBS!

Som nogle af jer nok har set på facebook, så er der ingen aktiviteter i Himmerlandsquilterne i resten af marts. 

Pas godt på hinanden til vi ses igen.😊

Besøg fra Hjallerup patchworkklub den 7. marts 2020


Der blev først budt velkommen. Vi var ca. 14 deltagere, hvoraf de tre var fra Hjallerup.

                                     

Vi startede med kaffe og rundstykker og derefter blev der vist en grydelap, som syes som stamps og er formet som et blad fra et træ.


Derefter gik alle i gang med at sy. Nogle syede i hånden og andre på maskine.


Nogle syede grydelappen enten i hånden eller på symaskine, andre syede på deres egne ting.


Jeg fik desværre ikke taget billede af grydelapperne, men jeg håber at der vil være nogen der tager deres med til næste syaften. Men her er et eksempel på noget af det andet der blev syet.


Det er en af vores nye medlemmer der syer disse til et tæppe.


De er bare så smukke og farverige. Det bliver spændende og se det færdigt. Det glæder vi os til.


En anden syede et par store bier. Tænk hvis de var levende, men det er de heldigvis ikke.
Men flotte er de og det er spændende at se det færdige resultat.


Her er der så frokost og senere eftermiddagskaffe til at fylde batterierne op igen. Det var en rigtig hyggelig dag og vi håber også at de tre fra Hjallerup har hygget sig. Vi siger på gensyn til næste gang.

                                      

fredag den 6. marts 2020

Meddelelser!


I morgen lørdag den 7. marts. er der maraton med besøg fra Hjallerup. Det bliver spændende. Vi får en lille opgave og derefter kan vi sy vort eget. Det glæder vi os til.

Den 21. marts skulle Jane Johansen have undervist i svævende kasser. Men det er blevet aflyst på grund af corona viruset.


Den 30. marts som er vores normale syaften, kommer JBJ for at sælge af hendes varelager. Da hun skal køre et stykke vej, har hun bedt om at vi startede lidt før. Så det ikke blev alt for sent for hende.

Så husk at den 30. marts starter vi kl. 18.30. Husk penge.

Syaften den 24. februar. i Ravnkilde


Til "Show and Tell" denne aften var der først, dette tæppe syet i en japansk teknik. Et tæppe som er hurtigt at sy, da man syer forside og bagside sammen, samtidig med at man quilter. Derefter syer man så hver brik sammen og vupti så er der et færdigt tæppe. Et flot tæppe.


Her er en taske eller net, som nemt kan laves, i lige den størrelse man har brug for.


Her kan I se, hvordan tasken kan øges i højden, så der kan være mere i. Smart ikke. En flot og harmonisk taske.



Dette stof med heste skulle lige bruges. Så det blev til en rigtig fin toilettaske.


Her er et par tasker med lynlås. Det var for, at lære nogle måder, at sy lynlåse i.


Metoderne er fundet på You Tube. Her kan man finde mange videoer, med forskellige teknikker til nye metoder eller nye teknikker og ideer. Smart .


Det var det, der blev vist denne aften.

torsdag den 30. januar 2020

Syaften den 27. januar 2020


Så er vi startet på et nyt år. Og denne aften var der mange mødt op og der har været gang i syningen og mange ting er blevet gjort færdig. Den første ting er en pung af eget design af stof.
Som I kan se, er der syet forskellige stoffer sammen og så dekoreret med garn og forskellige ting.


Her set fra den anden side. Det er et spændende resultat og meget dekorativ.


Her ses tre kaffeservietter. De er syet af motiver fra baner man kan købe og så rester. De er fine.


Her er så resten af denne bane. Syet til dækkeservietter. Her er også brugt rester. Især resterende baner fra jelly rolls.


De er smukke. Ikke sandt.


Her ser I en anden version af dækkeservietter. De er syet af tre forskellige stoffer i et smukt mønster.


Så skal vi se nogle tæpper. Se bare dette smukke blomster-tæppe.


Forskellige blomster i hvert felt. Det er et meget flot tæppe.


Her får I lige et par smagsprøver. Først en gul blomst, som jeg ikke lige kan sætte navn på.


Og så en blå blomst. Desværre kan jeg heller ikke sætte navn på denne, men den er smuk.


Det næste tæppe er syet af fingerbøl formet felter.


Her kunne man sagtens bruge sine rester og få et flot tæppe ud af det.


Det næste tæppe er et flot stjernetæppe. Kanten omkring stjernerne giver en flot afslutning.


Her ser I en stjerne tæt på. På den måde kan man godt se, at det er syet i blokke.


Det næste tæppe er et skyggetæppe. Det er et ualmindeligt smukt og enkelt tæppe.


Ja, og jeg ved godt at det er en smag sag, men jeg synes det er meget smukt og enkelt i dets mønster.
Og især her tæt på.


Dette tæppe er også meget smukt i sin enkelthed. Det ligner en by der ligger op ad en skrænt.


Her ses de fine huse på nært hold.


Det næste er et lille vægtæppe med mange fine detaljer. Det er et typisk mønster fra Quilt My Design.


Så er her en fin dækkeserviet med et hjerte med kaffekopper på.


Dette er et håndbroderet monogram, syet på et kursus af Ida Andreassen. Det er broderet på fint hørstof.


Og så er det sat på låget af en æske, syet i turkis hørstof.


Så til noget helt andet. En taske eller pose syet, så den kan lukkes med snoretræk.


Her ses begge tasker eller net eller hvad man nu vil kalde dem.


Mønsteret er fundet på "you tube".


Her er så en dækkeserviet med julemus på rad og række. Den er da sød og så skal man ikke tænke på at vende den rigtigt. Det kommer helt af sig selv.


Disse er jeg i tvivl om hvad er, men jeg vælger at tro at det er dækkeservietter med fisk på. De er da både søde og sjove.


Endnu et Quilt My Design mønster. En hel by med mange detaljer og smukt syet.


Og her en taske med de smukkeste roser. meget flot.


En taske med rum, der bruges til noget bestemt. Meget flot.


Til sidst ses de mange ting samlet på bordet.


Jeg har forsøgt så godt som muligt, at beskrive de mange smukke ting, der blev vist denne aften. Men det er lidt svært, når jeg ikke selv tog billederne. Tak til Gitte, der var så sød at tage billederne, da jeg selv var inddisponibel.

søndag den 26. januar 2020

Juleafslutning i november 2019


Så er det juleafslutning i 2019 og der er stor tilslutning.


Alle er i godt humør og hygger sig.


Vi fik også noget godt at spise, som altid.


Alle havde en fint indpakket gave med til en værdi af min. 25 kr. Det kan være ting der kan bruges til patchwork eller ting man har lavet.


Så blev der spillet om pakkerne og alle fik en til sidst. Det skete under latter og drillerier.

                                     
Det kunne være ting som disse eller


Ting som dette


En glædelig jul til alle og et godt nytår.