søndag den 24. november 2019

Juleafslutning.


                                                

                                                  Husk!

Mandag den 25 november er der juleafslutning i Ravnkilde kl. 19. Vi får lidt godt og spise og drikke SÅ HUSK tallerkner, bestik og glas. Vi skal også have pakkespil, så HUSK en Pakke til mindst 25 kr.
 Og så vil jeg komme med en opfordring. Da vi er en patchwork-klub, så tag og kom noget der kan bruges i patchwork i pakken. Det er kun fantasien der sætter grænser. Det kan være lidt stof, nåle, centimetermål, fingerbøl, karton o.s.v. Glæder mig til at se jer alle.

Billedresultat for jule tegninger i farver

Syaften den 28-10-2019 i Ravnkilde

Så er vi i gang igen. Desværre har jeg været syg en gang og så skulle vi lige have tingene på plads omkring proceduren her med offentliggørelse af billeder og navne. Der er besluttet, at fremadrettet kommer der ingen billeder af personer og navne. Men der kan dog komme enkelte situationsbilleder. Dette er fremtiden.
Her er først et billede af en nydelig taske. Den har nogle fine detaljer, med tittekant og to gode lommer.


Desuden er der en lomme på bagsiden og så er den lukket med lynlås. En rigtig fin taske.


Den næste er beregnet til trådruller. Så er der samling på dem.


Som I kan se, kan der sagtens være en del trådruller i denne smarte taske.


Den næste taske kaldes en jordmoder-taske ud fra faconen. Det er en stor og rummelig taske, med en bøjle der gør den nem at komme i.


Her kan I se den åben. Som I kan se, er det nemt at overskue, hvad der er i tasken og nemt at komme tingene i.

Her kan I se to andre jordmoder-tasker. Er de ikke smarte?


Til sidst vil jeg vise jer min lille taske, som er nem at have over skulderen, så mine hænder altid er fri. Der er lynlås i og når den hænger foran er det ikke nemt for andre at tage noget i den. Så den er jeg blevet meget glad for.

Det var, hvad der var, denne gang. Næste gang er det juleafslutning og der skal vi hygge os.

torsdag den 30. maj 2019

Syaften den 27 maj 2019 i Ravnkilde

Så har vi igen "show and tell". Denne gang er der ikke så mange ting, men rigtig flotte ting.
Vi starter med Dionna, som her viser sin udgave af vores dækkeservietter, som vi bruger når vi er samlet. Den er rigtig flot, Dionna.


Dionna har også lavet en flot flagranke, der kan bruges til fødselsdag eller på juletræet til jul.


Dernæst er det Jytte, der her viser sit nye juletræstæppe, som er syet efter et mønster, der har været i Hendes Verden en gang.


Se den flotte midte med en stjerne, hvorfra der hænger kræmmerhuse.


Og i hele kanten rundt er der nissemænd på rad og række. Det er et rigtig sødt og flot tæppe.


Den næste på banen, er Lissy, som viser et rigtig flot ophæng med birketræsstammer.  De 3 ophæng har hun lavet på et kursus hos Karin Østergaard ved Thisted.


Lissy har syet træerne på maskine og derefter har hun malet med noget farve, så det giver skygger på stammerne. Det er bare så flot.

På kurset har hun også syet dette billede af en mejse på en gren. Det er en form for applikation og broderi på maskine. Det er så flot.

Her er endnu et billede Lissy har syet på maskine hos Karin Ø. Igen en blanding af applikation, maskinbroderi og håndbroderi. Igen et flot billede.


Og minsandten har Lissy også syet dette smukke tæppe. Det er syet på maskine, som stamps, altså på papir, del for del. Og sikke et resultat, når disse stamps syes sammen. Wauv.


Jytte S. stod og monterede dette flotte børnetæppe og jeg synes det skulle med.
Det er nogle dejlige farver, der er brugt.


Det er broderede motiver af Sun Bonnet Sue. Her er det dog drengen.


Og på dette billede er det Sun Bonnet Sue. Det er et sødt og flot tæppe.


Det var så alt for denne gang.

mandag den 1. april 2019

Kursus med Jane Johansen den 30 marts i Ravnkilde.


Så har vi været på et dejligt kursus med Jane Johansen. Det var en hyggelig og lærerig dag. Her viser jeg et meget lille udsnit af hvad det er Jane laver.
Prøv at se dette tæppe i sort og grålige farver. Det er rigtig flot og endnu flottere i virkeligheden.


Her er et skønt tæppe med en stor kasse med små huller, som er i forskellige grønne nuancer.
Det skal ses i virkeligheden.


Og Jane har også syet denne pude og vi spurgte om, hvor hun havde købt mønsteret. Men hun køber ikke mønster - hun laver dem selv. Og denne pude er også en anden variant end dem vi ser mange af lige nu.
 
Derimod ligner denne mere de populære puder, men den er stadig lavet af Jane selv.


Denne borddug var en fast opgave hun har fået, men det er et flot resultat.


Her er endnu et tæppe med kasser, men på en anden måde. Men det er så smukt og anderledes.


Og endnu et tæppe med kasser i flotte røde farver.


Her til sidst er så dette tæppe, som vi skulle lære, at sy. Det er et magisk tæppe, for det ændrer karakter for hver gang, du drejer det lidt.


Og her kan I se lidt af hvad vi hver har fået syet denne lørdag. Men prøv og se hvor forskellige de er. Det bliver spændende at se de færdige resultater.


Vi havde en hyggelig dag og vi vil gerne sige tak til Jane og hendes mand, fordi at de ville tage den lange tur fra Storkøbenhavn og over til os for at undervise. Tusind tak.

Syaften den 25. marts 2019 i Ravnkilde


Ved denne aftens "Show and Tell" er det Hedvig der viser et par punge eller toilettasker, som kan laves i lige den størrelse man har brug for.

 
Størrelsen bestemmes af firkanternes størrelse, så man kan lave den lige så stor eller lille, som man vil. Hedvig havde endog lavet et mønster, som man måtte tage. Smart ikke.


Den næste var Dionna, som her viser 4 tæpper hun har syet til sine børnebørn.


Tæpperne er syet efter teposer eller regnmaskinestrimmel-teknik.


En god måde, at få brugt nogle af sine rester.


Dionna har valgt 4 friske farver, som baggrundsstof.


Hvor er de flotte og der er nok nogle børnebørn der bliver glade.


Så er det Dorte, der er på banen med en smart strikketaske.


Den er rummelig men ikke så stor.


Den er bare smart og samtidig flot, Dorte.


Men Dorte har også været på kursus og har syet denne rygsæk.


 Her i nærbillede. Den er bare flot Dorte.


Nu er det så Jane, der viser en lille sytaske.


Den har mange dejlig lommer, så der kan være styr på alle de ting man skal have med.


En smart og flot sytaske, Jane.


Den sidste er Ruth, som har syet disse 3 punge, syet af gamle cowboybukser. De er da bare fine, Ruth.

Det var nogle fine ting der blev vist denne aften. Vi ses om en måned.

tirsdag den 29. januar 2019

Syaften den 28 januar 2019

Så har vi haft den første syaften i Ravnkilde i 2019. Vi var ikke så mange, men der var alligevel en del ting i "Show and tell", som I  skal se her. Den første på banen er Bente med et par julesokker.


Spørgsmålet er så hvem der skal have hvilken, men som Bente siger at der sagtens kan være en dyre ting i den lille. De er da flotte.


Den næste der er på banen, er Ritha. Hun har syet et flot tæppe til væggen i hendes syværelse.


Prøv og se de flotte broderier.



Især denne lynlås. Er den ikke bare sjov og flot. Gid det hang i mit syværelse.


Ritha har også syet denne julekalender, hvor hun skulle sy en lille del hver dag i december. Disse former for julekalender er der flere butikker i Danmark, der sælger inden 1. december.


Dernæst er det Lissy, der viser en flot juleløber, hun har syet og broderet.


Her kan I se detaljer lidt tættere på. Den er da bare flot.


Og Lissy har også syet dette 3D-tæppe. Det virker virkelig, som om, at der buler en halv bold ud af tæppet. Det er et virkeligt flot tæppe.


Lissy har også syet den samme julekalender, som Ritha. Der er nogle små forskelle, men de er flotte begge to.



Så er det Heidi, der her viser en anden julekalender, som hun har syet efter et mønster af AnnAKa. Det er en festlig julekalender til 24 pakker. Den er bare så flot.


Her kan I se nogle detaljer på kalenderen.


Heidi har også syet denne sangkuffert til den samme pige.


Og heri har hun hæklet nogle figurer, der passer til sangene. En sjov og flot ting til en lille pige.


Så er det Ruth, som her viser fire små huse. Prøv og se de flotte detaljer.



Der er så mange fine detaljer på disse huse. De er flotte Ruth.


Og Ruth har også syet dette "WC", som er en beholder til ekstra toiletruller.


En sjov og flot ide. Der er endda broderet røde hjerter på siderne. Flot Ruth.


Den sidste er Bettinna, som har syet disse flag-æsker. En flot ting til ens  flagranker.


Bettinna har syet disse til sine døtre. Den store æske indeholder 8 ranker af 11 flag i hver. Og de små kan rumme 6 ranker med 10 flag i hver. Men hvor er de flotte.