mandag den 6. november 2017

Mindeord.

Det var med stor sorg, at vi d. 18. oktober modtog den triste besked, at vores allesammens Gyda, ikke længere er iblandt os. Det får os til, at tænke på sangen; "Om lidt bliver her stille", for det bliver meget stille. Gyda har været medlem af Himmerlands Quilterne siden år 2004 og har siddet i vores bestyrelse siden år 2009 og til sin død. Hun har været meget aktiv i bestyrelsen, altid hjælpsom, når de forskellige opgaver, skulle løses. Da vi måtte flytte vores systed, var Gyda hurtig til, at finde et nyt sted, hvor vi kunne være. Nemlig i Foreningshuset i Ravnkilde. Det er ikke kun os sypiger, der har mistet et dejligt menneske, det er også en hel familie, der har mistet en hustru, mor bedstemor og oldemor.

ÆRE VÆRE GYDA`S MINDE

På bestyrelsens - og Himmerlands Quilternes vegne

Jane Pedersen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar