søndag den 30. oktober 2016

Generalforsamling 2016

Så har vi haft generalforsamling. Bettina blev valgt som ordstyrer og det klarer hun godt.Først berettede formanden om året, der er gået. Mystery tæppet, som vi startede med for 2 år siden, er nu givet sidste instruktion, så nu venter vi spændt på de forskellige resultater. Vi har haft 4 Maraton syninger, en rigtig god tur til Kolkær og Patchwork-oasen. Bestyrelsen har været på kursus. Vi er på tiden 45 medlemmer og få på venteliste. Regnskabet blev godkendt og kontingentet bliver i år igen 150 kr. Der var ingen indkomne forslag. Ritha, Jane, Gyda og Annalise blev genvalgt til bestyrelsen.De 2 suppleanter Lissy og Dorte blev genvalgt. Revisor og suppleant, Heidi og Anni blev genvalgt. Der er overvejelser om at blive venskabsklub med Hjallerup Patchworkklub (32 medl.). Bestyrelsen fik masser af ideer til nye aktiviteter til næste sæson, så det bliver spændende og se hvilke de vælger.

Som det næsten er blevet tradition ved generalforsamlingen, er Hannes kommet for at sælge stof til næste sæson.


Hannes har også mange ideer med, til at sy og dermed købe stof til.


Så er der show and tell. Her viser Irma et tæppe hun har fået syet. Det er syet af gamle ting.


Som I kan se er det gamle kniplinger, hæklede ting og broderie anglaise. Det er et flot tæppe.


Den næste er Hedvig, der her viser et billede med blomster, hvor der brugt forskellige materialer, så som en uldtråd. Virkelig flot.


Den sidste, der har noget at vise, er Ruth. Hun har syet denne flotte valmue. Den mangler dog lidt.


Så sluttede vi aften af med Kaffe og kage til alle. Hanne og hendes mor, trængte også til at få hvilet benene og skyllet halsen med kaffe. Tak for besøget .

Ingen kommentarer:

Send en kommentar