onsdag den 29. oktober 2014

Syaften den 27-10-2014


Nu skal I se løjer. Hedvig havde sit syhøjhus med.


 Hun har taget en vogn fra en indkøbsvogn og syet et hus, som får endnu en etage på.


 Og øverst et hus med hank og et lille udhus ved enden af.


 Dette har Hedvig selv designet og hun har holdt kurser med det. Det er så godt tænkt.


 En lille detalje. På vognen går der en lille tap op, til hænge tasken på og der har Hedvig lavet et lille vedhæng på den nederste kasse, altså hus, så det hænger fast. På næste etage, er der sat bindebånd på, til at fæstne med. Og samme etage, har en kant, der går ned over nederste hus og en kant der gør, at huset med hank og det lille udhus ikke skrider af. Så smart fundet på Hedvig og bare så flot.


 Så er det Helle der viser sit nyeste tæppe. Smukt broderet med mariehøns. Det er så nuttet.


 Hun har også syet denne løber med blomster syet af femkanter. Den er bare så smuk.


 Helle har syet endnu en løber, syet i Weddingring mønster. Denne har dog denne finesse, at den er syet med femkanter. Det giver et helt andet udseende. Men flot.



 Og så har Helle været på kursus hos Hedvig. Det blev til denne søde kurv. Den er meget brugbar, da den går udad og kan indeholde en masse. Flot.


 Helle er meget flittig. Hun har også syet denne sytaske. Den kan også bruges som toilettaske. Det er en meget sød model, som man kan lave i lige den størrelse, man skal bruge.


 Så har Jytte syet et restetæppe. Syet af mange firkanter, men delt med sorte firkanter, så det giver dette mønster. Et flot resultat af rester.


 Og hun har også tænkt på, at bruge rester på bagsiden. Så det giver denne flotte bagside.


 Her er også et restetæppe syet af Jytte. Men der er brugt en anden teknik. Og de opmærksomme, ville sige , jamen det har vi da vist set. Og det er rigtigt. Det har været vist.


 Men det var ikke færdigt, som det er nu. Og det har også fået en rigtig flot bagside. To flotte tæpper Jytte.


 Så er det Lissy`s tur. Hun er også flittig. Denne gang viser hun disse seks runde dækkeservietter.


 De er så flotte Lissy. Lige når man ser dem, tænker man på det hjul, der kører rundt, i tegneserier, hvis en skal hypnotiseres.

Men det er et flot design. Hvorfor skal alle være aflange. Nej vel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar