søndag den 25. september 2016

Generalforsamling den 26 september 2016

Vi vil lige minde jer på generalforsamlingen mandag aften. Husk at I skal møde kl. 18.30 denne aften. Glæder os til at se alle medlemmer.

Syaften den 29 august 2016


Så er det første syaften efter sommerferien og i week-enden var der nogle af os der var til Jubilæums  patchworktræf i Odense. Der var kun lidt nyt. Men en gennemgående trend var skrappe og især ensfarvede stoffer i alle de ting der var syet i de mønstre butikkerne havde syet op.Det er også meget flot da det er så enkelt. Men nu skal vi til show and tell denne aften. Først er Lissy på banen med et par kurve i skrappe farver. de kan jo bruges til evt. børns legetøj eller lign.


Som I kan se er der en lille plastlomme hvor der kan sættes en seddel med navn i. Det er bare smart.De kunne jo også laves i alle farver til at komme rester i i den farve eller mange andre ting. En smart og flot ide, Lissy.

                                      

Lisy har også været i gang med at sy en fin gå- i- byen taske. den er da bare så sød.


Her kan I se den lidt tættere på.


Derudover har Lissy også syet en ny udgave af sypigens taske. Den har lommer indeni i stedet for udenpå. Tasken er i øvrigt syet af en stor firkant og en hank. Smart ikke .


Her er lige et billede af tasken indvendig hvor I kan se lommerne


Så kommer Hedvig på banen med to hjerter, der kan bruges som mug rugs.


Endnu en ide til rester. En rigtig sød ide.


Hedvig har endnu en ide til rester. Denne gang tre hjerter i lidt mørkere farver.


De er også pyntet med små blomster. Det er rigtig sødt. En fin Ide fra Hedvig.



Så skal I lige se en, synes jeg personligt rigtig flot og enkelt løber. Dog ikke syet af rester.


Den er bare så flot Hedvig og enkel.


Nu er det så Ritha der er fremme med et nyt tæppe. Det er imponerende. jeg kan ikke huske om det er syet af rester, men det kunne det godt være.


Men sikke et stort og flot arbejde.


Så nu er min hukommelse sat ud igen. Enten er det Ritha eller Inge, men jeg hælder mest til Ritha. Endnu et tæppe syet af rester. Det er imponerende hvad man kan få ud af rester , ikke.

   
Men nu er det Inge der viser sit tæppe. Det er et lille ugletæppe, med en flot quiltning i kanten rundt.


Et flot tæppe Inge.


Inge har også syet et par grydelapper. De er enkle med en quiltning i midten, som giver det, der skal til.

Til sidst er det Birthe der viser sit tæppe. Det er syet i log cabinmønster. der kan der også bruges rester. Et sødt og enkelt tæppe.


Og Birthe viser den allersidste ting denne aften. En sypigetaske lavet med lommerne udenpå. En flot og nyttig taske .